Elbilerne suser frem på det danske marked, og det går så godt, at vi kan skrue op for afgiften på elbiler hurtigere end planlagt. Det mener Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet.
– Vi kan allerede nu begynde at arbejde hen imod ensartede afgiften for elbiler og fossile biler, siger han til Altinget.
Salget af elbiler har i 2024 overhalet alle forventninger. Over halvdelen af de solgte personbiler – nemlig 51,5 procent af i alt 173.047 biler – kører nu på strøm. I december alene var 61,5 procent af de nye biler elektriske.
Artiklen fortsætter efter annoncen


