Med en andel på 51,5 procent af det samlede bilsalg i 2024, er Danmark kun overgået af mastodonten Norge, når det handler om elbilens popularitet i bilparken. Det er en stigning på hele 15,2 procentpoint i elbilsalget i forhold til sidste år.
Men det er langt fra alle europæiske lande, der er lige så begejstrede. Faktisk er elbilsalget gået i stå i 15 ud af 31 europæiske lande. Det viser den seneste opgørelse fra brancheorganisationen ACEA. Det tyder på, at der er hårdt brug for de politiske encitamenter, EU planlægger.
Ser man på de helt store markeder, Frankrig, Storbritanien og Tyskland, opstår der et broget billede. Englænderne køber flere elbiler, så salget nu udgør 19,6 procent af det samlede bilsalg. Det er en stigning på 3,1 procentpoint i forhold til 2023. I Frankrig er der også en – meget – lille stigning på 0,1 procentpoint. I Tyskland, derimod, er elbilens andel gået 4,9 procentpoint tilbage i 2024 i forhold til 2023.
Artiklen fortsætter efter annoncen

