Renaults mest ekstreme elbil til dato er på vej til de danske landeveje – og baner. Renault 5 Turbo 3E, der er skabt med rødder i mærkets rallyhistorie, kan snart bestilles herhjemme. Ifølge Renault åbner ordrebogen inden for få uger, og der hviskes allerede om danske entusiaster, der står klar i kulissen.
Turbo 3E viderefører arven fra den ikoniske Renault 5 Turbo og den endnu vildere Turbo 2 fra 1980’erne, som dengang var kendt som en brutal rallymaskine. Nu får efterfølgeren elektrisk hjerte, men bevarer den kompromisløse attitude.

Elektrisk baghjulstrækker med 540 hk
Hvor forgængeren dengang leverede 160 heste og imponerede med en topfart på lidt over 200 km/t, tager Turbo 3E det hele til et nyt niveau. Under det markante karrosseri i kulfiber gemmer sig to elmotorer – én til hvert baghjul – som tilsammen leverer 540 hestekræfter. Det sender den 1.450 kilo tunge sportsvogn fra 0 til 100 km/t på blot 3,5 sekunder. Pedalen i bund betyder desuden, at bilen kan nå hele 270 km/t, hvis forholdene tillader det.
Artiklen fortsætter efter annoncen


