Audi udvider nu modelprogrammet for sin elektriske Gran Turismo med en ny og mere tilgængelig version. Den nye e-tron GT quattro bliver den billigste adgangsbillet til e-tron GT-universet – og markerer dermed første gang, at man kan få fingrene i den luksuriøse el-GT til mindre end 1,3 millioner kroner.
Indtil nu har det kun været muligt at købe de dyrere S og RS-varianter af e-tron GT, men med den nye quattro-model sætter Audi prisen ned til 1.129.990 kroner. Dermed bliver det muligt for flere at komme bag rattet i mærkets elektriske Gran Turismo, uden at gå helt på kompromis med hverken rækkevidde, ydeevne eller komfort.
Den nye variant deler både karrosseri og design med de dyrere søskende – inklusive den karakteristiske coupé-silhuet og detaljer som sort Singleframe-grill og bagdiffusor med lodrette finner.
Artiklen fortsætter efter annoncen


