Datatilsynet har nu rettet blikket skarpt mod Danmarks Radio og det omdiskuterede login-krav til DRTV. I en opsigtsvækkende henvendelse kræver tilsynet, at DR forklarer, hvorfor danskerne ikke kan få lov at streame public service-indhold – som de allerede har betalt for – uden at oprette en konto og logge ind.
“Det står ikke klart, hvorfor DR ikke kan stille DRTV til rådighed som en frivillig login-løsning,” skriver Datatilsynet i en officiel forespørgsel.
Det er kulminationen på voksende utilfredshed blandt borgere og interesseorganisationer, der længe har stillet spørgsmålstegn ved, om login-kravet handler mere om datahøst end om brugeroplevelse.
Et krav, der splitter
DR har indtil nu fastholdt, at login giver en bedre og mere moderne streamingoplevelse – og at brugerne forventer samme funktioner som på Netflix og Viaplay. Men det køber Datatilsynet ikke uden videre.
I aktindsigt opnået af Ritzau fremgår det, at tilsynet har modtaget “mange henvendelser om login-kravet”, og de betragtes som et udtryk for, at en stor del af befolkningen ønsker fri adgang til DRTV – uden digital bagkant.
DR har forsøgt at imødekomme kritikken ved at henvise til, at alle fortsat kan se programmerne via almindeligt flow-tv. Men her rejser Datatilsynet igen en løftet pegefinger og stiller spørgsmålet, om det virkelig lever op til DR’s public service-forpligtelser, når adgang til det digitale arkiv er forbeholdt dem, der logger ind.
Hvad er formålet egentlig?
Flere aktører – herunder Forbrugerrådet Tænk og fagforeningen Prosa – har længe mistænkt, at login-kravet ikke primært handler om brugernes bekvemmelighed, men snarere om DR’s mulighed for at indsamle detaljeret statistik om seervaner.
DR modtager i 2025 hele 3,7 milliarder skattekroner til at producere indhold til danskerne. Og netop derfor, mener kritikerne, bør adgangen til DRTV være ubetinget – ikke betinget af et login og dermed et dataspor.
DR’s næste træk
Datatilsynet beder nu DR dokumentere, hvorfor man ikke kan tilbyde en frivillig login-model, hvor seere selv vælger, om de vil logge ind for at få ekstra funktioner – eller bare se tv i fred.
Det er endnu uvist, hvordan DR vil svare. Men sagen sætter fingeren på et ømt punkt i krydsfeltet mellem digital brugerdata, offentlig finansiering og borgernes ret til privatliv.
Det offentlige mediehus står nu over for en klar besked: Enten finder I en løsning, eller også må I forklare jer meget bedre.
