Det lyder som noget fra en katastrofefilm: En elbil triller roligt afsted under et uvejr, himlen åbner sig – og lynet slår ned. Ikke én gang. Ikke to. Men hele tre gange. Alligevel slap både bilen og dens ejer for skader, og episoden er nu gået viralt i Kina.
Det hele skete den 6. august i den sydkinesiske Guangxi-provins, hvor en BYD Song Plus EV blev ramt af lynet, mens den kørte langsomt afsted på en parkeringsplads. Overvågningskameraer fangede det voldsomme øjeblik, som siden har bredt sig som en steppebrand på Weibo og andre sociale medier.
Den chokerede bilejer kom heldigvis ikke noget til, og bilen viste sig også at være mere robust, end man måske skulle tro. Ifølge værkstedet, der har haft bilen til eftersyn, trådte et sikkerhedssystem i kraft i samme øjeblik, lynnedslagene ramte. Det afbrød forbindelsen til bilens højspændingssystem og forhindrede alvorlige skader.
Artiklen fortsætter efter annoncen

