Elbiler

Model Y er tilbage på danskernes top 10

Tesla er tilbage på top 10, men det er fortsat Skoda Elroq der er danskernes foretrukne personbil.

top 10

Efter en måned ude i kulden er Tesla Model Y tilbage på top 10 over de mest populære biler blandt danskerne. Der blev indregistreret 306 eksemplarer i august måned og det rakte til en sjetteplads på listen.

Det er dog Skoda, der virkelig trækker stikket hjem, idet det tjekkiske mærke indtager både første- og tredjepladsen på listen, med henholdsvis Elroq og Enyaq. Andenpladsen nappes af evigt populære Volkswagen ID.4.

Spanske Cupra klarer sig også rigtig godt; Formentor og Tavascan ryger direkte ind på fjerde og femtepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det hele taget er det de europæiske mærker, der dominerer danskernes top 10. Kun to modeller på listen har ophav uden for EU. Ud over Model Y er det sydkoreanske Kia EV3, der sniger sig ind på tiendepladsen. Der er ikke en eneste kineser i top 10.

Elbilernes dominans er også tydelig. Kun en enkelt fossilbil har fået lov at komme ind på listen.

#Sidste månedModelAntal
11Skoda Elroq 672
22Volkswagen ID.4566
34Skoda Enyaq561
4NYCupra Formentor412
5NYCupra Tavascan372
6NYTesla Model Y306
7NYBMW iX1295
8NYVolkswagen ID.3295
9NYMercedes-Benz EQA273
103Kia EV3267
(Kilde: Bilstatistik.dk)

MERE OM SAMME EMNE:

Der blev indregistreret i alt 13.030 personbiler i august måned. Heraf er de 8.990 af dem rene elbiler. Det svarer til 69 procent. Ser man derimod alene på private bilkøb er elbilernes andel oppe på “norske tilstande”, nemlig hele 85,5 procent.

En markant stigning fra samme måned sidste år. Men dog ikke så højt, som i juni måned, hvor 89 procent af alle private bilkøb var elektriske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.