“For den, der vil købe en brugt elbil, er batteriets helbred den absolut vigtigste faktor. Med de nyeste tal bliver det tydeligt, hvilke modeller der holder værdien bedst i form af rækkevidde – og hvilke der risikerer et hurtigere fald.”
Sådan er tallene regnet ud
For at kunne sammenligne modellerne retfærdigt, har Autoblog normaliseret kapacitetstabet pr. 16.000 kørte kilometer (10.000 miles). Det betyder, at det ikke kun er de nyeste biler, der ser bedst ud, men de modeller, der reelt holder på strømmen – også når kilometertallet ryger i vejret.
Øverst på listen ligger Tesla Model 3 RWD med LFP-batteri, Chevrolet Bolt EV og EUV, Tesla Model Y Long Range og Hyundai Kona Electric. De mister bare 0,24–0,35 procent kapacitet for hver 16.000 km. Det er lavt – og forklaringen er effektiv køling, smarte styresystemer og i Teslas tilfælde en ekstra robust batterikemi.
Taberne
I den anden ende finder vi Volvo XC40/C40 Recharge, BMW i3, Audi e-tron (første generation) og Nissan Leaf. De taber kapacitet hurtigere, især fordi de er bygget på tungere platforme eller kører med ældre luftkølede batterier, der har det svært i varme somre og ved mange lynladninger.
Artiklen fortsætter efter annoncen