Teknologi

70 procent af kinesiske varer ulovlige i EU

Danske forbrugere advares: Billige smykker, legetøj og opladere fra Temu og Shein kan indeholde giftige og brandfarlige materialer.

Temu

En ny europæisk undersøgelse afslører, at hele 70 procent af produkter fra de kinesiske e-handelsgiganter Temu og Shein ikke lever op til EU’s sikkerhedskrav. Faktisk ville de være ulovlige at sælge i Europa. Det viser en test udført af forbrugerorganisationerne i Belgien, Danmark og Tyskland, skriver SVT.

Forskerne købte i alt 162 produkter – alt fra legetøj og USB-opladere til halskæder – direkte fra de populære kinesiske platforme. Resultatet var rystende: 112 produkter dumpede testen.

– At købe fra Temu eller Shein er lidt som at spille russisk roulette. Nogle produkter er måske uskadelige, men andre udgør alvorlige sikkerhedsrisici, siger Julie Frère, talskvinde for den belgiske forbrugerorganisation Testachats, til nyhedsbureauet Belga.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Legetøj med gift og halskæder med 8.500 gange for meget cadmium

Blandt de testede produkter havde alle legetøjsprodukter undtagen ét sikkerhedsproblemer – blandt andet giftige kemikalier og små dele, der kan udgøre kvælningsfare.

Af de 54 USB-opladere blev fire vurderet som direkte brandfarlige, og 14 overophedede under testene. Men det mest opsigtsvækkende fund var blandt smykkerne: Flere halskæder indeholdt farligt høje niveauer af den kræftfremkaldende metal cadmium. Ét smykke indeholdt hele 8.500 gange over den tilladte grænse.

Temu og Shein lover oprydning – men hvem kontrollerer?

Da Shein blev konfronteret af AFP, sagde virksomheden, at man straks har iværksat sit standardprotokol for at fjerne produkterne globalt. Temu hævder, at de pågældende varer “hurtigt blev fjernet, og de berørte sælgere blev informeret.”

MERE OM SAMME EMNE:

Men for danske forbrugere er beskeden klar: Når du klikker “køb nu” på en billig gadget eller et glitrende smykke fra en kinesisk webshop, kan du i værste fald stå med et giftigt eller brandfarligt produkt i hånden – uden garanti, sikkerhedsmærkning eller erstatningsret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Disse platforme flyver under radaren. De er fyldt med tredjepartssælgere uden ansvar over for EU’s regler, advarer Julie Frère.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.