Regeringen tager nu et stort skridt tilbage i den omdiskuterede kamp mod ulovlig streaming. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har besluttet at fjerne hele den del af sit lovforslag, der ville forbyde brugen af VPN-forbindelser til at tilgå udenlandsk indhold. Et forslag, der i praksis kunne have ramt titusindvis af danskere, som bruger VPN af helt almindelige, lovlige grunde.
Ministeren forsøger nu at lukke ned for den mediestorm, der har raset de seneste dage.
– Jeg går ikke ind for at ulovliggøre VPN, og det har jeg heller aldrig foreslået, siger Engel-Schmidt i en pressemeddelelse. Alligevel lød formuleringerne i det oprindelige lovudkast så skarpt, at mange læsere – og eksperter – tolkede det som et direkte forbud mod VPN-brug, hvis formålet var at se indhold, der ikke var tilgængeligt i Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

