BARCELONA, SPANIEN: Renault har i dag hevet velourdugen af den nye, faceliftede udgave af Megane E-Tech. Modellen, der for fire år siden genstartede Renaults elektriske satsning. Og der er i dén grad sket ting og sager.
Den har fået helt ny front, men det, der i mine øjne gør den nye Megane langt mere interessant, er, at Renault har udstyret den med et LFP-batteri. Det giver en række fordele for en bil i denne størrelse. Ikke mindst længere rækkevidde og – tadaa – hurtigere opladning.
Sidstnævnte har været en af de få pletter, der har smudset Renaults ellers forrygende elbiler. Scenic, Renault 5 og Renault 4 er alle biler med masser af charme og stærke egenskaber. Men ved lynladeren har Renault ikke været klassens hurtigste elev.
Artiklen fortsætter efter annoncen






