Smartwatches er blevet små sundhedscoaches på håndleddet. De tæller skridt, vurderer søvn, måler puls, beregner forbrænding og fortæller dig, om du er klar til dagens træning. Problemet er bare, at mange af tallene ikke er nær så præcise, som de ser ud.
Det advarer Hunter Bennett, seniorlektor i trænings- og sportsvidenskab, om i en artikel hos The Conversation. Hans pointe er enkel: Uret måler ikke det hele direkte. Meget af sundhedsdataene bygger på algoritmer, bevægelsesmønstre og estimater. Og det gør en stor forskel.
Kalorier kan ramme helt skævt
Et af de mest populære tal på et smartwatch er kalorieforbrænding. Det er også et af de mest problematiske. Ifølge Bennett kan uret både under- og overvurdere energiforbruget markant. Fejlen kan være over 20 procent – og især styrketræning, cykling og højintensiv intervaltræning kan drille sensorerne.
Hvis uret fortæller dig, at du har brændt flere kalorier af, end du reelt har, kan du nemt spise mere, end kroppen har brug for. Omvendt kan et for lavt tal betyde, at du ikke får energi nok før træning.
10.000 skridt er ikke en magisk grænse
Skridttælleren er heller ikke en absolut sandhed. Mange bruger 10.000 skridt som dagligt mål, men tallet er ikke en videnskabelig grænse for god sundhed. Samtidig kan uret misse skridt, fordi det ofte registrerer bevægelse via armen. Går du med indkøbsposer, skubber en barnevogn eller holder hånden stille, kan uret undervurdere aktiviteten.
Bennett vurderer dog, at skridttal stadig kan bruges – bare ikke som facit. Det er en rettesnor, ikke en præcis måling.
Pulsmåling fra håndleddet fungerer typisk fint i hvile og ved let aktivitet. Men når tempoet stiger, falder præcisionen. Det kan især være et problem for dem, der træner efter pulszoner. Små fejl kan betyde, at du tror, du træner i den rigtige zone, mens kroppen i virkeligheden arbejder hårdere – eller lettere – end uret påstår.
Søvn og restitution er kvalificerede gæt
Søvntracking lyder avanceret, når appen deler natten op i let søvn, dyb søvn og REM-søvn. Men et smartwatch kan ikke måle hjernens aktivitet, som man gør i en rigtig søvnundersøgelse. I stedet gætter uret ud fra bevægelse og puls. Det kan være nyttigt til at se mønstre over tid, men du bør ikke lægge for meget i, om uret mener, du har sovet “godt” eller “dårligt” en enkelt nat.
Det samme gælder de populære restitutionstal. Hvis dit ur siger, at du ikke er klar, men du føler dig frisk og præsterer fint, skal du ikke nødvendigvis droppe træningen.
Brug uret – men tro ikke blindt på det
Pointen er ikke, at smartwatches er ubrugelige. Tværtimod kan de være gode til at vise udvikling over tid. Sover du generelt mindre? Bevæger du dig mere? Falder hvilepulsen? Den slags trends kan være værdifulde. Men tallene på håndleddet skal ikke styre alt.
Et smartwatch kan give dig en retning. Kroppen giver dig resten. Føler du dig træt, tung eller udmattet, betyder det mere end en flot restitutionsscore. Og føler du dig stærk, kan et lavt tal på skærmen sagtens tage fejl.
