Er der efterhånden plads til flere kinesiske bilmærker i Danmark? Tilsyneladende. For nu melder endnu en nykommer sig på banen. Lepas hedder mærket, og hvis navnet ikke siger dig noget, er du næppe alene. Men bag det nye bilmærke står en af Kinas helt store bilproducenter.
Lepas er nemlig en del af Chery-koncernen, som også står bag mærkerne Omoda og Jaecoo. Nu vil kineserne have endnu et mærke ind på det europæiske marked – denne gang med særlig vægt på design, komfort og luksus. Og Danmark er med i planerne.

Lepas har netop meddelt, at mærket efter planen lanceres herhjemme i første halvår af 2027. Samtidig rykker det ind i Sverige, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet. Hvilke biler danskerne får mulighed for at købe, er endnu ikke afgjort. Men Lepas har allerede vist de første modeller frem i Europa, og især én af dem er interessant.
Artiklen fortsætter efter annoncen


