Kæmpebatteri skal ruste for at levere strøm i fire døgn

Et batteri, der trækker vejret

Batteriet bruger tre ganske almindelige ingredienser: Jern, vand og luft. Når batteriet leverer elektricitet, reagerer jernet med ilten i luften og bliver til rust. Under den kemiske proces frigives elektrisk energi. Når batteriet skal oplades igen, vendes processen. Elektricitet bruges til at omdanne rusten tilbage til jern, mens ilten frigives. Sådan kan processen gentages igen og igen.

Det er med andre ord et genopladeligt batteri, hvor rust ikke er tegn på, at noget er gået galt. Rusten er selve pointen.

En anden fordel er materialerne. Jern er billigt, findes i enorme mængder og kræver ikke de samme råstoffer som mange moderne batterier. Samtidig benytter teknologien en vandbaseret, ikke-brændbar elektrolyt. Til gengæld er batterierne store og tunge. De skal derfor ikke bruges i elbiler eller mobiltelefoner, men i enorme anlæg, hvor batterimoduler samles i containere og forbindes til elnettet.

Google satser på gigantisk rustbatteri

Teknologien er heller ikke længere kun en spændende laboratorieidé. Form Energy har allerede demonstreret, at batterisystemet kan levere strøm i mere end 100 timer, og selskabet er begyndt at fremstille batterier på sin fabrik i den amerikanske delstat West Virginia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I februar 2026 offentliggjorde Google og det amerikanske energiselskab Xcel Energy planer om et gigantisk batteriprojekt i Minnesota. Her skal Form Energy levere et jern-luft-batteri med en samlet kapacitet på hele 30 gigawatt-timer.

Anlægget får en effekt på 300 megawatt og skal dermed kunne levere sin fulde effekt i 100 timer. Det er blandt de største batteriprojekter, der nogensinde er annonceret, målt på energikapacitet. Batteriet skal indgå i elnettet, der blandt andet skal forsyne et kommende Google-datacenter med elektricitet. De første batterimoduler ventes leveret i slutningen af 2028.

Også i Europa er udviklingen i gang. Det hollandske selskab Ore Energy har allerede testet jern-luft-batterier på elnettet i både Holland og Frankrig. Selskabet har desuden indgået en aftale om et batterilager på op til 1 gigawatt-time i Holland, hvor den første større leverance er planlagt til 2028.

I Irland planlægger Form Energy et tilsvarende anlæg på 1 gigawatt-time, som efter planen skal tages i brug i 2029.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men halvdelen af strømmen kan gå tabt

Inden vi begynder at drømme om ekstremt billig elektricitet, er der dog en væsentlig ulempe. Jern-luft-batterier er langt mindre energieffektive end lithium-ion-batterier. Eksterne analyser anslår, at jern-luft-teknologien har en virkningsgrad på omkring 40-50 procent. Det betyder, at man kun får cirka 40-50 kilowatt-timer tilbage, hver gang man har brugt 100 kilowatt-timer på at oplade batteriet. Til sammenligning kan moderne lithium-ion-batterier typisk levere omkring 85-90 procent af den tilførte energi tilbage. Det er et betydeligt energitab.

Men her kommer forskellen: Jern-luft-batteriet er ikke skabt til at blive opladet og afladet hver dag. Det skal først og fremmest fungere som en enorm energireserve, der kan tages i brug, når vinden lægger sig i flere døgn. Den lave pris på materialerne kan derfor i nogle situationer opveje det store energitab.

Påstanden om en tiendedel af prisen er dog fortsat et mål og ikke en dokumenteret pris fra storskaladrift. Det betyder heller ikke, at den elektricitet, forbrugerne får ud af batteriet, automatisk bliver ti gange billigere.

Kan det give danskerne billigere strøm?

Potentialet er ikke desto mindre interessant. Danmark har allerede oplevet, hvordan store mængder vind- og solenergi kan presse elprisen helt i bund. Omvendt kan prisen stige voldsomt, når produktionen falder, og behovet for elektricitet er stort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med billige batterier, der kan lagre strøm i flere døgn, bliver det muligt at flytte en større del af den grønne elektricitet fra perioder med overproduktion til tidspunkter, hvor den er mere værd. Det kan samtidig mindske behovet for at bruge gasfyrede kraftværker som reserve.

Men et rustbatteri kan ikke alene sikre strøm gennem en hel vindfattig vinter, og om teknologien faktisk kan sænke danskernes elregninger, afhænger blandt andet af de reelle anlægsomkostninger, energitabet og udviklingen på elmarkedet. Alligevel er perspektivet lovende.

Vi har længe været gode til at producere grøn elektricitet, når vejret tillader det. Den næste store udfordring er at kunne gemme tilstrækkeligt meget af den, indtil vi har brug for den.