Flere anmeldelser, nyheder og guides? Giv os et like på Facebook!
Hurtig processor, langsom grafik
MateBook X Pro er udrustet med seneste generation af Intels processorer, Kaby Lake. Det er absolut godkendt, og til afvikling af almindelige opgaver leverer computeren da også glimrende ydelse. Selv Photoshop kører fint og uden større ventetid, selv hvis man åbner store filer. Vores testmaskine er udgaven med Core i5 processor, men den findes også med Core i7 processor – men det er formentlig ikke nødvendigt at køre den dyreste udgave af maskinen.
I vores benchmarks klarer MateBook sig rigtigt godt med en score på 39.883 – vel at mærke når den bruger Nvidia MX150 kortet, der er indbygget. Det kan vi holde op imod Apples MacBook Pro 13″, der ender på 36.635 – vel at mærke i en konfiguration, der koster 32.999 kr. og en Core i7 processor. Med andre ord et rigtigt godt resultat for en bærbar til 11.999 kr.
En vigtig grund til, at MateBook performer så godt er altså grafikkortet MX150 fra Nvidia. Og det er vigtigt, at du vælger modellen med netop den konfiguration, for MateBook X Pro i udgaven til 10.999 kr. er kun udrustet med Intels Iris Pro 620 kort, hvor MacBook’en for eksempel har 655. Det er to meget forskellige kort, og hvor MacBook fint håndterer relativt nye 3D spil i en fornuftig opløsning er det stort set umuligt at spille andet end helt basale spil på MateBook X Pro med 620-kortet. Det giver selvfølgelig også nogenlunde god mening at det ikke er et fokusområde på en maskine, der så tydeligt er beregnet til mere seriøse opgaver, men jeg ville virkelig gerne have en computer hvor jeg bare kan spille Civ 5 i nogenlunde kvalitet. Hvis du vil spille på maskinen skal du enten have en eGPU eller betale for Nvidia MX150 kortet, der i øvrigt kun koster 1.000 kr. mere, så det er lidt en no-brainer. Heldigvis er det altså netop den konfiguration, vi har fået til test.
Artiklen fortsætter efter annoncen