MacBook Air har længe været et af Apples mest populære produkter, og modellen fra 2025 med M4-processor er ingen undtagelse. Designet, ydeevnen og den overordnede brugeroplevelse har gjort MacBook Air til et oplagt valg for både studerende, professionelle og almindelige brugere.
Med introduktionen af den nye M4-chip lover Apple endnu bedre ydelse og effektivitet, og den nye blå farve tilføjer et friskt pust til serien. Men forvent ikke en revolution, og en ny farve er ikke et nyt design. På den anden side er der heller ikke grund til at lave nyt design med mindre ny teknologi kræver det, eller der er mulighed for at lave en designforbedring der reelt vil betyde noget for brugerne.
Design og byggekvalitet
MacBook Air 2025 følger det samme grundlæggende design som tidligere modeller. Det flade, minimalistiske look, der blev introduceret med M2-modellen, er stadig det samme, men der er små forbedringer i finish og materialevalg. Aluminiumskabinettet føles solidt og velbygget, og de afrundede hjørner gør designet lidt mere “blødt”.
Artiklen fortsætter efter annoncen





