Det er egentlig utroligt simpelt: Sæt den lille Tile fast på dine nøgler, din pung eller for den sags skyld din cykel. Så vil du kunne lokalisere den enhed du har sat en Tile på – vel at mærke, hvis den er indenfor en radius af op til 150 meter. Smart og virkelig let.
Diskret design
Den lille Tile findes i flere udgaver – fra en sort/grå Pro til en hårdfør sport og den lille og billige Tile Mate. Der findes også en Tile Slim, som eksempelvis kan sættes fast på en bærbar. Alle er små og ret diskrete, og prisen begynder ved omkring 200 kr. Funktionaliteten er dog næsten den samme på de mange forskellige udgaver – dog med variation på især rækkevidde.
Simpel installation
Den lille enhed sættes op igennem den tilhørende app som kan downloades til iOS og Android – til min test har jeg fået lov at bruge den nyeste version, der kun er i beta for nærværende, men den burde blive frigivet indenfor de nærmeste uger. En lille guide tager dig igennem installationen – det er let og i øvrigt veldesignet. Om du har en eller flere Tiles er ligemeget, du sætter dem bare op og navngiver dem som du har lyst – det mest logiske er, at give dem navne efter de ting, du har sat dem på.
Artiklen fortsætter efter annoncen





