Elektronik

Supersejt: Fjernstyret Star Wars-robot

Der findes legetøj, og så findes der legetøj – og den fjernbetjente Star Wars-robot, BB-8 fra Sphero, har fået hele vores redaktion af granvoksne mænd på den anden ende. BB-8 kan ses i den kommende Star Wars-film, The Force Awakens, og robbotten her var en del af det nye Star Wars-legetøj, der blev præsenteret fredag, der i dagens anledning døbt Force Friday.

BB-8-robotten er et lille vidunder. Den kan fjernbetjenes over Bluetooth via en smartphone eller tablet – iOS eller Android – så den ruller lige derhen, hvor du vil have den. Den kan sættes til at “patruljere”, den kan sende augmedted reality-“hologrammer” og så kan den også reagere, når man taler til den. Se eksempler i videoen ovenfor.

Robotten er bygget af firmaet Sphero, der har leget med robot-bolde i flere år. Den seneste, Sphero Ollie, kom i handelen for et år siden. Ifølge rygterne har Disney-bossen Bob Iger selv vist Sphero billederne af BB-8 og tilbudt dem at lave robotten, baseret på Spheros teknologi. Disney investerede endda i firmaet, da Sphero takkede ja.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over BB-8-robotten blev der bl.a. lanceret en flyvende drone, formet som Tusindårsfalken. Men mon ikke BB-8 vinder ræset mod juletræets skygge denne jul … ?

MERE OM SAMME EMNE:

Prisen for BB-8 er 150 dollars – omkring tusinde danske kroner + moms og afgifter. Den kan bestilles hos sphero.com.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.