sDet er gået lidt for langsomt for VW at komme igang med produktionen af elbiler, og de må se sig overhalet flere gange af andre producenter der har haft betydeligt mere held med deres biler – især Nissan med deres Leaf (som vi har anmeldt her) https://www.inputmag.dk/nissan-leaf-2018/og BMW med deres i3s (som vi har anmeldt her) er stukket af i markedet – for slet ikke at nævne Tesla, der med deres Model 3 (som vi meget snart er klar med en test på) virkelig vil begynde at ramme massemarkedet. Men nu rører den store tysker på sig, og Seat, Volkswagens spanske mærke, har nu annonceret deres nye el-Born – som skulle være klar allerede næste år.
Navnet på el-Born kommer fra det område i Barcelona, hvor bilen er designet, og billederne til denne artikel er af en prototype – en såkaldt Concept-car. Men Seat lover, at designet kommer til at være meget tæt på det, der er den endelige bil. De lover også, at de er meget langt i udviklingen, hvilket er grunden til, at produktionen vil gå igang så bilen kan være på markedet allerede i 2020.
420km rækkevidde
el-Born skulle være i stand til at nå en rækkevidde på omkring 420km efter WLTP standarden, som er den mest realistiske for tiden. (I praksis dog noget mindre ved blandet kørsel hvor motorvej også er involveret).
Artiklen fortsætter efter annoncen






