Elbiler

Opel afslører elektrisk Corsa-e med 300 km rækkevidde

Efter at billeder lækkede på nettet, har Opel valgt at vise detaljer om sin elektriske Corsa-e, der lanceres officielt i næste måned.

Opel Corsa-e

Opel har hevet lagenet af sin første elektriske udgave af Corsa, den nye Opel Corsa-e. Og hvis du synes at den minder bare en lille smule om Peugeot e-208 er du ikke helt galt afmarcheret; ligesom Peugeot er Opel en del af Groupe PSA, så de to biler deler e-CMP-platformen.

Corsa-e er udstyret med et 50kWh-batteri og Opel hævder, at den har en rækkevide på 330 kilometer på en opladning (efter WTLP-standarden). Søstermærket Vauxhall, der også producerer bilen, hævder desuden, at rækkevidden kan udvides med op til 40 procent i såkaldt Eco-mode. En 30-minutters opladning giver batteriet 80 procent kapacitet og batteriet har otte års garanti. 

MERE OM SAMME EMNE:

Opel Corsa-e producerer op til 136 hestekræfter og har tre køretilstande; normal, Eco og Sport. Bilen kan accelerere fra 0 til 50 km/t på 2,8 sekunder og fra 0 til 100 km/t på 8,1 sekunder oplyses det. I kabinen har chaufføren adgang til en trykfølsom skærm på enten 7 eller 10 tommer til at betjene bilens funktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Apropos opladning, er Corsa-e udstyret med en række forskellige muligheder, såsom kabel, vægboks og høj-hastighedsopladning. Opladningen kan monitoreres via en app som leveres af Opel. Firmaet lover også, at bilen vil være udstyret med diverse driver-assist-systemer – uden at de kommer nærmere ind på hvilke. Opel har heller ikke oplyst prisen. Vi får sandsynligvis meget mere at vide om bilen den 4. juni, hvor bilen har officiel verdenspremiere.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.