Elbiler

Elbilerne vil koste SUV’erne livet

Elbiler kommer til koste SUV'erne livet, mener Citroën CEO'en Vincent Cobée. Det er aerodynamikken, den er gal med.

SUV
Kia EV9 er en kolossal elektrisk SUV.

I årevis har SUV været den mest populære biltype, både herhjemme og i udlandet. Men det kommer til at ændre sig, når elbilen for alvor bider sig fast. Det mener Citroëns CEO, Vincent Cobée. Han mener, at SUV’ernes dårlige aerodynamik er inkompatibel med en elektrisk fremtid.

“SUV’ernes verden er færdig,” hævder han i et interview med AutoExpress. Han indrømmer dog, at “tallene lige nu ikke fortæller mig, at jeg har ret”.

Cobée begrunder sin spådom med, at de store biler klarer sig dårligt aerodynamisk:

Artiklen fortsætter efter annoncen

“På en elektrisk bil er straffen med hensyn til rækkevidde massiv, hvis aerodynamikken er forkert. Du kan miste 50 kilometer mellem god og dårlig aero, og mellem en SUV og en sedan taler du meget let 60/70/80 kilometer.”

En anden faktor er vægten, der også påvirker elbilens ydelse. Store biler kræver store batterier med høj vægt. Vægtforøgelsen er simpelthen ikke acceptabel, siger Cobée.

“I 1970’erne vejede en bil 700 kg. I dag vejer en gennemsnitlig bil 1300 kilo. I morgen vejer en gennemsnitsbil to tons. Så vi bruger tre gange flere ressourcer på at levere den samme service, bare for at være ‘grønne’.”

I stedet [for store batterier] bør der lægges større vægt på en bedre ladeoplevelse på farten, siger han. Hurtigere ladeeffekt og bedre lademuligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Cobée benægter ikke, at der er en risiko ved at bevæge sig væk fra den type biler, kunderne ønsker nu. Men han mener, at det kan være et større problem at undlade at ændre taktik tidligt.

“Hvis vi holder os til ‘SUV bokse’ indtil 2030 og opdager, at der ikke er nogen kunder, bliver det en hård landing… du ønsker ikke at være den sidste, der forlader dansegulvet.”

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.