TEST

Anmeldelse: Weber Pulse 2000

Bor du i lejlighed med altan er der en god chance for, at gas og kul gril ikke er tilladt - men er Weber Pulse 2000 grillen en erstatning?

Weber Pulse 2000

Der er dem, der sværger til kul på grillen, koste hvad det vil. Så er der dem, der foretrækker gas – mest fordi det er mere praktisk, hurtigere og lettere at styre. Og så er der dem, der vil have den allerletteste måde at grille på – uden nogensinde at skulle hente gas eller kul: Elektrisk grill. Men indtil nu har det været svært at grille med elektricitet fordi de fleste af de eksisterende grill på markedet var – skal vi være ærlige – noget bras. Men Weber Pulse 2000 ændrer på det.

LEGO Darth Vader

Designet på Weber Pulse 2000 er en smule spøjst. De to store knapper på forsiden der kontrollerer de to varmezoner ligner til forveksling øjne, og det overordnede indtryk er en slags LEGO Darth Vader. Når det så er sagt er det jo ikke meget anderledes fra designet på hverken gas eller kulgrill. Det mest bemærkelsesværdige er måske det store display på forsiden.

På forsiden er to knapper – en til hver zone – og et stort digitalt display der viser temperatur. Der er også LED indikator på om grillen er tilsluttet iGrill på en smartphone.

Pulse 2000 er absolut ikke en stor grill – der kan lige være en steg, 2 majskolber og en bakke grøntsager. Forvent altså ikke, at du kan grille en treretters menu til seks personer. Men hvis du sidder på en lille altan er det måske alligevel svært at få plads til alle de gæster, så det giver vel egentlig nogenlunde mening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indbygget bluetooth

Grillen har – naturligvis, fristes man til at sige – indbygget bluetooth. Man kobler bare iGrill appen sammen med grillen og kan derefter se temperaturen fra det medfølgende grilltermometer som sættes i kødet. Det er super let at koble telefonen til, ligesom selve funktionaliteten virker helt gennemført og appen er veldesignet.

iGrill fungerer ved at man sætter et termometer i det man skal grille og sætter den ønskede temperatur i appen som downloades til Android eller iOS. Det er let, og appen er veldesignet.

Godt resultat

Min bekymring for, om en elgrill ville kunne tilberede kød ligeså godt som gas er helt væk, for det kan den. Du får, naturligvis, ikke samme smag som hvis du grillede på kul – men det er måske heller ikke helt så vigtigt for alle dem, der ikke kan/må grille med kul på en terrasse eller altan. Og resultatet af det, jeg har prøvet på Weber Pulse 2000 har, hver eneste gang, været noget nær perfekt.

Stegen har sprød skorpe og er stegt næsten perfekt.

Let at gøre ren

MERE OM SAMME EMNE:

At gøre en grill ren kan være et decideret helvede, og det er også tilfældet for en elgrill. I hvert fald, hvis den skal være ordentlig ren. Heldigvis kan man tage selve ristene af grillen og smide dem i opvaskeren, hvilket hjælper på det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grillen til altanen

Spørgsmålet var fra starten, om dette er grillen til alle dem, der ikke kan eller vil grille med kul eller gas – eller dem, der skal grille på en lille altan. Og svaret er, at ja – det kan det absolut fint være. Den er varm på ca. 5 minutter, og du slipper for alt bøvlet med gas og kul. Mit eneste rigtige forbehold er den relativt høje pris.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.