Kinesiske Segway-Ninebot har en løsning til alle de løbehjul, der løber tør for strøm: De har bygget et løbehul, der selv kan finde ”hjem” til en oplader. Scooteren, der er døbt KickScooter T60, blev vist frem på et event i Beijing fredag aften, skriver Reuters. Det elektriske løbehjul har tre hjul – to foran og et enkelt i bag – og kan via kunstig intelligens, der er koblet op til skyen, angiveligt finde rundt uden et menneske ved styret.
Når vi skriver angiveligt, er det fordi Segway-Ninebot ikke demonstrerede denne funktion under lanceringen. Løbehjulet forventes også først at komme på veje og gader i løbet af næste år.
Segway-Ninebot håber især at KickScooter T60 kan vække interesse hos de virksomheder der lever af at leje løbehjulene ud. Ifølge firmaet har både Uber og Lyft, der er begyndt at udleje både elcykler og -løbehjul, vist interesse for produktet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

