×
TeknologiTophistorie

Nu forvises el-løbehjulene fra København

Fremover kan du ikke finde el-løbehjul på gaderrne i den indre København eller i brokvartererne. Nu skal de lejes og afleveres i butikker.

Skæbnen for de omdiskuterede el-løbehjul i hovedstaden er nu afgjort. Torsdag aften blev der indgået en aftale i Københavns Borgerrepræsentation, der betyder, at løbehjulene ikke længere må opstilles i store dele af byen. Det betyder, at man fremover ikke længere kan finde og leje et løbehjul direkte på gaden. I stedet skal de lejes i bestemte forretninger.

– Det, vi har vedtaget, er, at løbehjulene ikke længere må stå på kommunale arealer i Indre By og de indre brokvarterer, siger Rune Dybvad (S), der også er medlem af Teknik- og Miljøudlvaget, til TV 2 Lorry.

Det har længe skabt stor frustration blandt nogle borgere, at løbehjulene har fylder i gadebilledet og generer andre trafikanter. Løsningen bliver, at køretøjerne ikke længere må stilles på veje og gader. I stedet skal de kunne lejes i en forretning, hvor de også skal afleveres igen. Det er altså slut med at smide løbehjulet, når man når destinationen.

Voi, Lime og Tier, der lejer løbehjulene ud, har i de seneste måneder via selvjustits i indført en række tiltag, der skal mindske generne fra løbehjulene. Eksempelvis har Voi lukket for sine el-løbehjul i nattetimerne for at stoppe spirituskørsel. Firmaerne har også tilbudt at oprette parkeringspatruljer, der skal rydde op i løbehjulene, hvis de blokerer veje og fortove. Men tiltagene kommer for sent, mener Rune Dybvad.

– De har haft alt tid i verden. Desværre er det her fem minutter i 12, at de kommer med de udspil, siger han.

Ingen af de tre store udlejningsfirmaer har på nuværende tidspunkt reageret på de nye regler.

el-løbehjul
I dette område bliver det forbudt at stille løbehjul (foto: TV 2 Lorry).
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.