Lysten til at få lirket døren op til Disneys nye streamingunivers Disney+ er stor. Så stor, at der i de lande, hvor der endnu ikke er adgang, er opstået et marked, hvor nye brugerprofiler hackes og lægges til salg på nettet. Nyhedstjenesten ZDNet har lavet en undersøgelse på det såkaldte Dark Web og har fundet hundredevis af konti til salg, til så lidt som 3 dollars – omkring 20 kroner.
Tjenesten gik i luften den 12. november, men udelukkende for indbyggere i USA, Canada og Holland. Lanceringen af streamingtjenesten var præget af tekniske problemer. Alligevel tegnede mere end 10 millioner brugere abonnement inden for det første døgn alene.
Men de tekniske problemer stikker åbenbart dybt, da adskillige brugere har klaget over, at deres konti er blevet hacket inden for ganske få timer efter oprettelsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen


