Der findes almindelige, kedelige ringeklokker til cykler – og så findes der ShokaBell. ShokaBell er ikke bare en ringeklokke der siger “ding” – den kan sige mange forskellige lyde, alt efter hvem man vil ringe af. For eksempel et lille, diskret “ding” efter en mor med hendes lille barn på cykel, der fylder hele cykelstien – og et højlydt, aggressivt “BÅÅÅT” efter en bil, der skærer dig af og kører ind over cykelstine.
Snakker med mobilen
ShokaBell styres naturligvis ved hjælp af en app på mobiltelefonen – det vil sige, man uploader forskellige lyde til ringeklokken via telefonen, og kan så aktivere dem via en lille kontakt på ringeklokken. Lydene kan være stort set alle lydfiler, så du kan i teorien også få Ozzy Ozbourne til at skrige af de formastelige, der irriterer dig på din vej igennem trafikken. En indbygget mikrofon sørger for, at klokken tilpasser lydstyrken til, hvor meget larm der er i omgivelserne.
Artiklen fortsætter efter annoncen

