Intelligente tandbørster – og andre typer af sundheds-gadgets – er det nye sorte. Oral-B har allerede præsenteret sit bud på en intelligent tandbørste (læs vores anmeldelse her) og på CES kan Colgate nu stolt fremvise deres bud på en løsning, der skal give bedre tandhygiejne. Colgate Plaqless Pro kan, naturligvis, kobles til mobiltelefonen via Bluetooth, men det virkelige trick er en lille sensor, der kan undersøge din mund for plak mens du børster tænderne.
Sensoren er placeret på børstehovedet, lige under selve børsten, og den sender informationer om eventuelle plakbelægninger tilbage til app’en, hvor en ring lyser blåt, hvis der opdages plak. Colgate hævder, at sensoren er så sensitiv, at den kan finde plak på den enkelte tand.
Plaqless Pro har også en andet trick i ærmet: Dens sensor kan skabe et ”kort” over munden og sende data til telefonen, så man kan se præcis hvor man børstet – og hvor man mangler. App’en giver også gode råd til tandbørstning – både generelt og baseret på dine børstevaner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

