Der er langt mellem elbilerne i Nordjylland, mens Midtjyder og bilkøbere i hovedstadsområdet er langt mere positive overfor elbiler. Det viser en ny opgørelse, der har kortlagt antallet og andelen af elbiler i de fem forskellige regioner i Danmark. Hele 41 procent af Danmarks elbilsejere bor således i hovedstadsområdet, mens bare 7 procent har adresse i Nordjylland.
De store regionale forskelle skyldes særligt ladeinfrastrukturen ifølge Mads Rørvig, der er adm. direktør i De Danske Bilimportører, der står bag opgørelsen:
– Når vi kigger på et Danmarkskort over elbilsejere i landet, kan vi konstatere, at der er regioner, der er mere tilbøjelige til at købe elbiler end andre. Årsagerne kan være mange. Jeg tror særligt det skyldes, at bilen er en vigtig og uundværlig del af hverdagen for mange mennesker, og derfor er der også høje krav til ladeinfrastrukturen hos de enkelte husstande – særligt i de områder, hvor bilen er helt nødvendigt for at kunne køre børnene i skole eller for at kunne komme på arbejde, siger Mads Rørvig.
Artiklen fortsætter efter annoncen

