Det er ikke engang en uge siden at Ford måtte stoppe leveringen af den umådeligt populære Ford Kuga plugin-hybrid på grund af brandfare. Nu er BMW i en lignende situation – og ligesom Ford sætter BMW leverancen på pause indtil problemet er løst.
I modsætning til Ford Kuga, hvor der angiveligt er fire bekræftede tilfælde af brand, er der dog ikke rapporteret om nogen uheld med BMW’erne.
I BMW’ernes tilfælde er det en forkert svejsning i højspændingsbatteriet, der er problemet. I sjældne tilfælde kan svejsningen føre til en kortslutning i batteriet. Det er udelukkende modeller, der er produceret mellem 13. marts og 6. august 2020, der kan være ramt af problemet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

