En af Danmarks p.t. mest populære biler, Fords plugin-hybrid Kuga, risikerer at blive mere end 60.000 kroner dyrere efter nytår. Plugin-hybrider står nemlig til en gennemsnitlig prisstigning på 20,7 procent, hvis regeringens bud på afgiftsomlægninger føres ud i livet. Det skriver finans.dk.
Til sammenligning vil elbiler i gennemsnit blive 12,1 procent dyrere end i dag, mens prisen på fossilbiler vil stige med gennemsnitligt 1,7 procent i forhold til dagens dagens priser.
Avisen baserer sine udregninger på regeringens egne eksempler, der blev udgivet af Skatteministeriet sammen med oplægget til afgiftsomlægningen. Her kan man også se, at der vil være store forskelle på prisstigningerne inden for de forskellige bilsegmenter.
Artiklen fortsætter efter annoncen

