Elektronik

Officielt: iPhone 12 lanceres 13. oktober

Apple har udsendt invitationer til iPhone 12 event med titlen "Hi, Speed", om præcis en uge, den 13. oktober.

iPhone 12 Hi Speed

Så kom den, invitationen til lanceringen af årets nye iPhone 12-modeller. Eventet har fået den sigende titel “Hi, Speed”, der vel nok hentyder til, at Apple nu går ombord i 5G-teknologien.

Det bliver Apples andet event på bare en måned; midt i september blev der lanceret nye Apple Watch-modeller og en iPad under titlen Time Flies.

Ud over ‘Hi, Speed’-titlen giver invitationen ikke mange indikationer på, hvad eventet vil indeholde. Der går rygter om, at Apple vil lancere både AirPods Studio hovedtelefonerne og en ny og billigere udgave af HomePod-højttaleren. Men det stadig blot rygter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det forventes at tolveren kommer i fire varianter. En 5,4 tommer iPhone 12 mini, en 6,1 tommer 12 Max, en 6,1 tommer 12 Pro og en 6,7 tommer stor 12 Pro Max.

MERE OM SAMME EMNE:

Den væsentligste forskel mellem modellerne – ud over skærmstørrelsen – bliver kamerabestykningen.

iPhone 12
Invitationen.

Helt i tidens COVID-19 ånd bliver eventet naturligvis streamet direkte, så vi alle kan følge med. Vi dækker naturligvis begivenheden – og alle de produkter der måtte komme – intensivt her på siden. Giv os et Like på vores Facebook-side, hvis du vil have vores nyheder i dit feed.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: