Elbiler

Musk lover overraskelser i ny Tesla v11-opdatering

Der er 'overraskelser' i vente i Tesla v11-softwareopdateringen lover Elon Musk. Han lover også, at den kommer inden jul.

Tesla v11
Tesla v10 indeholdt blandt andet Netflix og karaoke ...

Elon Musk har været i gang på Twitter igen. Denne gang lover han, at den kommende Tesla v11-softwareopdatering er klar inden jul og at den vil indeholde både anmodede nyheder og overraskelser, som vi ikke kender til.

En af de store fordele ved Tesla-bilerne er, at de konstant opdateres med forbedringer via over-the-air-opdateringer. De fleste er små, men ind i mellem kommer der nye “versioner” der indeholder større opdateringer med helt nye funktioner. Den seneste var Tesla v10, der blev udgivet i september sidste år – og den indeholdt blandt andet Tesla Theater, karaoke-funktion og opdatering af brugerfladen.

Nu er Tesla ved at forberede udrulningen af Tesla v11. Den kommer inden jul, tweeter Musk, og tilføjer to brændende emojis som et hint om, at opdatering er “brandfarlig”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han skriver videre i kommentarfeltet, at opdateringen indeholder “så mange ting, du vil have, og nogle, du ikke vidste, du ville have”. Så er der ikke lovet for meget …

MERE OM SAMME EMNE:

Præcis hvad Tesla v11 vil indeholde er derfor stadig et godt gæt. Tidligere rygter går på:

  • En fugleperspektiv-funktion gennem Autopilot-kameraet i FSD-pakken.
  • Indbygget videokonference i bilerne.
  • Mulighed for at “tale” med folk omkring køretøjet via den udvendige højttaler.
  • Et ny gaming-brugerflade med flere spil.

Tesla har også en tradition for at bygge ‘påskeæg’ ind i softwaren – altså små gemte overraskelser. En af de sjovere var en mulighed for at “omdanne” Teslaens kontrolpanel til den famøse Lotus Esprit-ubåd fra 007-filmen Spionen Der Elskede Mig. 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.