Hyundai har spændende planer for sit luksusbilmærke Genesis, der er for Hyundai, hvad Lexus er for Toyota. Genesis GV60, der er den første model, vil nemlig få mulighed for trådløs opladning af batteriet, fortæller Green Car Reports, der har fået det bekræftet af selskabet.
Løsningen leveres angiveligt af selskabet WiTricity, men den vil i første omgang kun være tilgængelig for kunder i Sydkorea. Ifølge WiTricity er det første gang, den trådløse teknologi bruges i en elbil.
Det interessante er, at Genesis GV60, der blev præsenteret i sidste uge, er bygget på den samme E-GMP platform som Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6, hvilket tyder på, at den trådløse teknologi på sigt vil kunne bruges bredt på producentens biler. Hvis det bliver en succes.
Artiklen fortsætter efter annoncen



