Elektronik

MacBook Air M2 lader til at have et varmeproblem

MacBook Air M2 har et varmeproblem. Det konkluderer iFixit efter at de har haft åbnet maskinen og kigget indenfor.

MacBook Air M2

Webstedet iFixit, der er kendt for at åbne og analysere elektronik, har taget et grundigt kig på MacBook Air M2. Og de er ikke begejstrede. Maskinen, der netop er kommet på markedet, har nemlig ikke nogen køleblok til at fjerne varmen fra processoren. Det kan være et potentielt problem, mener iFixit.

Samtidig har websites som Digitaltrends og Macworld meldt ud, at de har oplevet varmeproblemer med maskinen. Det er problematisk, da processorens ydelse nedsættes drastisk, når maskinen bliver varm.

Ikke alene har Apple afskaffet blæseren i den seneste MacBook Air-model, de har også fjernet den køleblok, forgængeren var udstyret med. En blok, der leder varmen væk fra processoren. Det eneste, der kan minde en smule om køling i den nye MacBook Air M2, er en aluminiumsplade, der dækker elektronikken. Men den mener iFixit ikke er effektiv nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under vores egen test af maskinen oplevede vi ikke nogen varmeproblemer. Læs vores anmeldelse her.

Herunder videoen, hvor iFixit gennemgår MacBook Air M2.

Får også ros

Selv om iFixit kritiserer køleevnen, giver de også maskinen stor ros. Den er nemlig væsentlig nemmere at reparere end tidligere udgaver. Maskinen kan åbnes ved at fjerne bare fire skruer og de fleste af delene er modulære og nemme at udskifte. Der er ingen lim, der binder delene sammen, bare skruer og tape, hvilket gør det nemt at fjerne de enkelte dele.

MERE OM SAMME EMNE:

Selv touchpad’en er blevet nemmere at udskifte, melder iFixit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.