Et sted på de syv have vugger mere end 150 Nio ET7. De er på vej mod Europa og en del af dem skal til Danmark. Det bekræftes i en video, som Nio har delt på den kinesiske tjeneste Weibo. Videoen kan ses længere nede på siden og lister de lande, som bilen skal sælges i.
“Nio ET7 sætter sejl i Europa og vil være åben for booking og levering i Tyskland, Holland, Danmark, Sverige og Norge, hvilket giver flere europæiske brugere et komplet servicesystem og mulighed for en behagelig livsstil”. Sådan skriver kineserne i indlægget. I selve videoen skrives der ligeledes “Hej Danmark”.
Nio forventer at kunne levere de første ET7’ere til danske kunder “i løbet af efteråret”. Bilen er en luksusmodel med Dolby Atmos lydsystem som standardudstyr og indbygget digital assistent kaldet NOMI.
Artiklen fortsætter efter annoncen

