Elbiler

Nio ET7 klarer over 1.000 kilometer i rækkeviddetest

Direktøren satte sig selv bag rattet i en Nio ET7 og kørte imponerende 1.044 kilometer uden opladning undervejs.

Nio ET7
Nio ET7.

Den kinesiske elbilproducent Nio har længe lovet et batteri, der skal give deres elbiler en rækkevidde på mere end 1.000 kilometer på en opladning. Batteriet er et såkaldt “semi solid-state” med en gele-lignende elektrolyt. Nu har Nios grundlægger og administrerende direktør, William Li, personligt testet batteriet under rigtig kørsel. Han kørte en Nio ET7 fra Shanghai til Xiamen City i Kina med en samlet køredistance på 1.044 kilometer. Uden opladninger, forstås.

Hele køreturen kunne følges gennem en live-udsendelse. Under turen havde William Li forskellige gæster med, og de stoppede kun til mad, kaffe og toiletpauser.

William Li fortæller, på sociale medier, at det var en usædvanlig kold morgen med to minusgrader, da de startede rejsen klokken 6.32. Af den grund troede Nios ingeniører ikke på, at man ville opnå rækkevidden på 1.000 kilometer. Men batteriet klarede sig bedre end forventet, og klokken 20.33 om aftenen ankom Nio ET7 med passagerer til Xiamen City med 3 procent tilbage på batterimåleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Rækkeviddeudfordringen beviser 150 kWh Long Range-batteriets evner. Dette batteri er i øjeblikket den batteripakke med den højeste energitæthed i masseproduktion i verden, fortæller William Li.

– Endnu vigtigere er det, at alle Nio-modeller kan opgraderes til 150kWh batterier gennem Nios batteriudskiftningssystem, tilføjer William Li.

MERE OM SAMME EMNE:

Nio satser som bekendt på batteriskifte i stedet for lynopladning. Noget, som også Volvo, Polestar, Fiat, Citroën, Opel og Peugeot leger med tanken om.

Læs mere: Store bilproducenter overvejer batteriskifte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.