Vision Mercedes-Maybach 6 cabriolet concept er navnet på den nyeste konceptbil fra Mercedes. Den ligner noget fra 30’erne, men den er naturligvis elektrisk som stort set alle andre konceptbiler for tiden.
Voldsom Mercedes
Bilen er tydeligt inspireret af Art Deco bevægelsen fra 30’erne med dens lange, slanke linier og enorme luftindtag. Bagenden ligner noget der er revet fra en luksusyacht med dens runde form. I det hele taget er bilen tydeligvis beregnet på de samme mennesker, der formentlig allerede har en yacht – den oser af luksus på stort set alle måder.
Indeni bilen holder sammenligningen med Art Deco og 30’erne dog op – her er den topmoderne med futuristisk kabinebelysning, trægulv med indlagt aluminium og sæder der tager yacht-temaet et skridt videre med deres store, glatte linier.
Artiklen fortsætter efter annoncen










