Sydkoreanske Kia Corporation har i dag løftet sløret for det endelige design på Kia EV9, der er mærkets elektriske tilbud til den helt store familie. Klepperten har tre sæderækker og med en ekstrem akselafstand, har designerne haft mulighed for at prioritere plads, komfort og teknologi for alle personer i bilen, med en nytænkning af en familie-SUV’s egenskaber.
”Kia EV9 bryder grænser med det formål at sætte nye standarder for design, opkoblingsmuligheder, anvendelighed og miljøansvarlighed”, udtalte Karim Habib, som er Executive Vice President og Head of Kia Global Design Center. Han fortsætter:
“Denne nye type bil leverer en instinktiv oplevelse og fremragende komfort – ikke kun for føreren, men for alle personer i bilen takket være innovativ pladsudnyttelse, teknologi og design”.
Artiklen fortsætter efter annoncen







