Elbiler

Billig Volvo får rækkevidde på 480 kilometer

Den lille Volvo EX30 vil kunne fås med to batteristørrelser og får en rækkevidde på op til 480 kilometer.

Volvo EX30

Den 7. juni præsenterer Volvo sin nye elektriske crossover for verden. Volvo EX30 bliver navnet og det bliver mærkets hidtil billigste hel-eletriske model. De præcise specifikationer er, naturligvis, ikke offentliggjort, men i et interview med mediet Autocar afslører Volvo et par væsentlige detaljer.

Volvo EX30 vil til at begynde med kunne fås med to battteristørrelser, samt udgaver med baghjuls- eller firehjulstræk. Det fortæller Anders Nyth, der er leder for Volvos bæredygtighedscenter.

– Ved lanceringen vil vi tilbyde den med to batterivarianter. En mindre variant med et batteri på 51 kWh, som er af LFP-typen og så vil vi have NMC eller NCM-varianten som er på 69 kWh, siger Nyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det kommer til rækkevidde, vil udgaven med det store batteri kunne komme op på 480 kilometer. Udgaven med LFP-batteri vil have kortere snor, inden den skal lades op igen.

Sigter efter yngre byboere

Med hensyn til prisen, kan vi fortsat kune gætte. Men Volvo Cars administrerende direktør, Jim Rowan, har tidligere sagt til et australsk medie, at aldersdemografien hos Volvo-kunderne er for høj. Han antydede samtidig, at startprisen på Volvo EX30 derfor sættes, så yngre kunder også kan være med.

Volvo Cars har samtidig i en pressemeddelelse fortalt, at EX30 er “designet specifikt til at beskytte mennesker i travle bymiljøer”. Den er blandt andet udstyret med en døråbningsalarm, der skal hjælpe med at reducere situationer, hvor en bildør bliver åbnet og forårsager ulykker for cyklister.

Volvo EX30 er også udstyret med Volvo Cars’ nye autobremsefunktion, der er designet til at hjælpe med at undgå vejkrydsulykker. Hvis en anden bil uventet krydser din vej, standser bilen og undgår kollision.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

EX30 er i øvrigt Volvo Cars’ mest miljøvenlige model til dato. Den har et CO2-fodaftryk, der er hele 25 procent lavere end C40 Recharge og XC40 Recharge.

Volvo præsenterer som nævnt bilen den 7. juni. Det bliver klokken 13.30 og iNPUT vil naturligvis være klar med nyheder, når det sker.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.