Teknologi

Apple er klar med ny version af WatchOS

WatchOS 10 bliver en omfattende ændring

Apples store event på deres udviklerkonference WWDC er i fuld gang, og de har i den forbindelse også lanceret en ganske omfattende opdatering af deres styresystem til deres Apple Watch. Både i selve styresystemet og i apps bliver WatchOS opgraderet betragteligt.

Nye funktioner i brugergrænsefladen

WatchOS, som Apple Watchs styresytem hedder, har stort set været uændret siden lanceringen for snart 8 år siden. Men med den nye opdatering får det altså en ret stor opdatering.

Når du drejer på den digitale krone får du nu få stacks – altså små udgaver af dine apps som du så kan scrolle igennem. Det er måske en erkendelse af, at det kan være svært at finde sine mest brugte apps fra app launcheren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fleste apps har fået en opdatering – alt fra Verdensuret til aktiviteter er blevet opgraderet. Der er også en et par nye urskiver.

Nye funktioner gør Apple Watch bedre til træning

Især cyklister har fået nye muligheder med WatchOS 10. Du kan nu se zoner så du kan træne efter at ligge i en bestemt zone. Hvis du kigger på din iPhone mens du træner med dit Apple Watch vil du også kunne se statistikker her som en widget. Trykker du på den, går den op til fuld skærm.

Til dem der går eller løber meget kommer der også elevationskort – de er dog indtil videre begrænset til lokationer i USA.

MERE OM SAMME EMNE:

Der er også kommet flere nye funktioner der er tiltænkt at holde øje med dit mentale helbred – ved for eksempel at spørge dig, hvordan du har det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan hentes fra i dag – for udviklere

Hvis du er modig kan du installere WatchOS 10 på dit Apple Watch, forudsat du har en udvikler konto. Hvis du ikke har det, må du vente indtil den offentlige beta bliver frigivet – formentlig i løbet af et par uger. Vi anbefaler, at du ikke installerer udviklerbetaen på dit ur, da den kan være ustabil.

watchOS 10

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.