Underholdning

HBO Max hæver prisen

Det bliver dyrere at se de kommende sæsoner af House of the Dragons og The Last of Us, for HBO Max har hævet prisen på sit abonnement.

The Last of Us kan kun streames på HBO Max
Foto: HBO

Det bliver dyrere at se de kommende sæsoner af House of the Dragons og The Last of Us. HBO Max hæver prisen på sit abonnement. Med effekt fra i dag er prisen steget med 10 kroner til 89 kroner om måneden.

Samtidig har eksisterede abonnenter fået besked om, at abonnementsprisen stiger næste gang, abonnementet fornyes. HBO Max forklarer prisstigningen således:

“Vi hæver månedsprisen som følge af de stigende priser på produktion og indkøb af indhold samt produktudvikling, så vi fortsat kan investere i det kvalitetsindhold og den produktoplevelse, vi gerne vil kunne tilbyde vores kunder.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

HBO Nordic blev til HBO Max i oktober 2021 og det er første gang, de hæver prisen. Ud over de to i indledningen nævnte titler, har tjenesten også haft premierer på filmtitler som Dune og The Matrix: Resurrection.

HBO Max tilbyder dog også et årsabonnement med stor besparelse. Betaler du årligt, får du abonnementet for 599 kroner – altså knapt en halvtredser om måneden.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.