Elbiler

Årets bil i Europa: To elbiler i top 5

Toyota Yaris løb med titlen som Årets Bil i Europa i 2021, men der er to fuldelektriske biler i top 5. Nemlig Fiat og Volkswagen.

Fiat 500e Årets Bil
Fiat 500e er næstdyrest, men har det mindste batteri.

Årets Bil i Europa er blevet kåret af en jury bestående af 59 medlemmer fra 22 lande. Og i modsætning til den danske kåring, var det ikke en elbil der løb med sejren, men derimod Toyota Yaris. Elbilerne var dog fint repræsenteret med to modeller i top 5.

Volkswagen ID.3, der vandt konkurrencen herhjemme, må nøjes med en fjerdeplads blandt de Europæiske motorjournalister. Den blev endda overhalet af en anden elbil, nemlig Fiat 500e der opnåede en fin andenplads.

I sidste års kåring, som blev vundet af Peugeot 208 (der også findes som elbil) indtog elbilerne de første tre pladser. Ud over 208’eren snuppede Tesla Model 3 og Porsche Taycan henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er den endelige stilling i årets kåring:

#ModelPoint
1Toyota Yaris266
2Fiat 500e240
3Cupra Formentor239
4Volkswagen ID.3224
5Skoda Octavia199
6Land Rover Defender164
7Citroën C4143
(Kilde: Bilmagasinet)

MERE OM SAMME EMNE:

Den danske repræsentant er Søren W. Rasmussen fra FDM Motor. Han gav toppoint til Volkswagen ID.3.

Toyota Yaris får primært ros af de europæiske biljournalister for implementeringen af hybridsystemet, ligesom Toyota generelt scorer højt på niveauet af sikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.