Efter årevis med konstant fremgang, måtte Netflix ved sidste regnskabsfremlæggelse afsløre, at antallet af abonnenter er faldende. Også i Norden, hvor en ottendedel af de adspurgte i en Yougov-undersøgelse har opsagt abonnementet inden for tre måneder.
De mest tilbøjelige til at smutte, er ældre finske mænd med middelindkomst. Hele 24 procent af dem, der har opsagt Netflix inden for de sidste tre måneder, er mere end 60 år gamle. Der er også en overvægt af mænd, nemlig 56 procent.
Ser man på, hvor de kommer fra, er finnerne de mindst trofaste, hvor hele 16 procent siger, de har opsagt abonnementet. Danskerne er til gengæld blandt de mest trofaste (12 procent).
Artiklen fortsætter efter annoncen



