Rega Planar 2

Den ligner vitterligt en million, den hvide Rega Planar 2 med sin glaspladetallerken og sorte arm, men den koster heldigvis kun en brøkdel. I hælene af sidste nummers test af pladespillere, har vi lyttet til 2016-udgaven af Regas Planar 2, der er en tusindelap dyrere end de ”begyndermodeller” vi testede. Og det er ikke så lidt imponerende, hvad du kan få, hvis du er villig til at smide lidt ekstra på disken …

Forbedringer over hele linjen

Der er, kort sagt, forbedringer over hele linien. Både plinth’en, pladetallerkenen og – ikke mindst –armen er forbedret i forhold til den Planar 1, vi testede i sidste nummer. Pickup’en er dog den samme, nemlig Rega Carbon, der er selskabets billigste nål. Men hvad gør det, når bundniveauet er så højt? Og der er naturligvis altid muligheden for at skifte pickup’en ud med en mere avanceret model senere hen.

Planar 2 fås i sort, hvid og rød. Vi har testet den hvide udgave, som ses på billederne, og den er decideret smuk i sin enkelhed. Pladetallerkenen er af glas og det er næsten synd at dække den af medfølgende filtmåtte (du kan med fordel skifte den ud med en uldmåtte). Både i byggekvalitet og stil løber Planar 2 rundt om samtlige de pladespillere, vi havde med i sidste nummers stortest.

Det enkle går også igen i betjeningen. Armen er den nyere og lige så stilistisk simple RB220-model, der hverken har vægtskala eller antiskating – den er nemlig automatisk – og nåletrykket indstilles også automatisk, når kontravægten drejes helt på plads. Det vil måske genere en connaisseur eller to, men for os begyndere er det befriende nemt at komme i gang med at bruge pladespilleren.

Tekniske hjælpemidler skal der kigges langt efter; Planar 2 er fuldstændig manuelt betjent. Skifter du mellem 33 og 45 omdrejninger, skal det også gøres manuelt ved at flytte remmen.

Ren og kontrolleret lyd

Jeg testede Rega Planar 2 med Regas egen Mini Phono A2D phono-forstærker, som også blev brugt til at teste P1 i sidste udgave. Ligesom andre Rega-pladespilleren har P2 en meget kontrolleret og ren lyd. Jeg satte Daft Punks Random Access Memories på pladespilleren og, hillemænd, for et lydlandskab, der åbnede sig. Bassen er saftig og livlig uden at mudre, mellemtonerne er klare og nøjagtige og vokalerne står helt fremme i bussen. Produktionen på albummet er i top – og P2’eren formår at bringe den ud i rummet på fineste vis.

Generelt oplever jeg, at P2’eren er ret eminent til at bringe stoflighed til elektronisk musik – sæt et hvilket som helst af Goldfrapps albums på – men også genudgivelsen af Radioheads Ok Computer og Dire Straits Brothers In Arms får nyt liv på P2’eren. P2 har noget større spændvidde i lydbilledet end de lidt billigere modeller – og samtidig formår den altså at hive detaljerne frem fra dybet.

Meget pladespiller for pengene

Planar 2 har vundet mange priser som ”bedst i prisklassen” og det er ikke sært. Man får virkelig meget pladespiller for de 3.500 kroner som P2’eren koster. Og samtidig er den relativt nem at opgradere løbende, hvis man føler det nødvendigt. Flere steder anbefales det at kifte Carbon-pickuppen ud med Elys 2, der er et nummer større, men det har denne anmelder ikke fundet nødvendigt.

Faktisk blev jeg så glad for Rega Planar 2 i sin ”rene” form, at jeg anskaffede mig et eksemplar til personligt brug.

Skal jeg absolut finde svagheder, så er det resonans. På dyrere pladespillere er der gjort mere ud af afstivningen og det kan mærkes, for P2’eren har tendens til at rumle, når man går hen over gulvet i nærheden af pladespilleren. Det kan klart betale sig, at montere pladespilleren på et stift og stabilt underlag.

En anden lille detalje er støvlåget. Hængslerne er ikke fastmonteret, så det har tendens til at vippe af, hvis man betjener det med en hånd, så jeg har hurtigt lært at bruge begge hænder, når det skal vippes op.

Men det er en bagatel, for Rega Planar 2 leverer varen, når det handler om kerneydelsen: At spille musik. Det gør den fremragende. Den får en varm anbefaling herfra.