Der er dem, der sværger til kul på grillen, koste hvad det vil. Så er der dem, der foretrækker gas – mest fordi det er mere praktisk, hurtigere og lettere at styre. Og så er der dem, der vil have den allerletteste måde at grille på – uden nogensinde at skulle hente gas eller kul: Elektrisk grill. Men indtil nu har det været svært at grille med elektricitet fordi de fleste af de eksisterende grill på markedet var – skal vi være ærlige – noget bras. Men Weber Pulse 2000 ændrer på det.
LEGO Darth Vader
Designet på Weber Pulse 2000 er en smule spøjst. De to store knapper på forsiden der kontrollerer de to varmezoner ligner til forveksling øjne, og det overordnede indtryk er en slags LEGO Darth Vader. Når det så er sagt er det jo ikke meget anderledes fra designet på hverken gas eller kulgrill. Det mest bemærkelsesværdige er måske det store display på forsiden.

Pulse 2000 er absolut ikke en stor grill – der kan lige være en steg, 2 majskolber og en bakke grøntsager. Forvent altså ikke, at du kan grille en treretters menu til seks personer. Men hvis du sidder på en lille altan er det måske alligevel svært at få plads til alle de gæster, så det giver vel egentlig nogenlunde mening.
Artiklen fortsætter efter annoncen



