Elbiler

Antallet af ladepunkter fortsætter sin fremgang

Fremgangen for tilgængelige ladepunkter stiger fortstat. I februar rundede Danmark næsten 19.000 offentlige ladepunkter.

ladepunkter

I februar 2024 nåede antallet af (offentlige) ladepunkter næsten 19.000 styks. Det er en ganske markant fremgang, sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Siden februar 2023 er antallet steget med 81 procent. Ser man isoleret på lynladerne, så er antallet her steget med hele 93 procent.

Den stigning gør det naturligvis markant lettere at være på langtur, som elbilist. Men det er ikke tid til at læne sig tilbage. Der skal mange flere til, udtaler Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Det er positivt, at udrulningen af ladestandere opretholder det høje tempo fra sidste år, men samtidig må vi ikke undervurdere, at fremtidens bilpark kræver markant flere ladestandere. Elbilsalget kommer ikke til at sænke tempoet, så det må opstillingen af ladestandere heller ikke,” udtaler han.

I samme periode er antallet af elbiler på vejene steget med 79 procent. Det bør derfor teoretisk være lettere at finde ledige ladepunkter nu, end det var tidligere.

De Danske Bilimportører forudser dog et øget pres på udbredelsen af ladepunkter, med muligheden for etablering af nul-emissions-zoner.

MERE OM SAMME EMNE:

"De kommende nulemissionszoner vil sætte strøm til efterspørgslen efter elbiler, fordi bilisterne ikke vil eje en bil, som ikke må køre i hele landet. Når der politisk stilles krav til, at bilerne kører på el, påhviler der dem samtidig et ansvar for, at de mange biler kan oplades," siger Mads Rørvig, der opfordrer til, at kommunerne intensiverer opstillingen af ladestandere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De har derfor fremlagt forslaget om at indføre 'laderet'. Det skal give beboere i lejligheder og lignende mulighed for at kræve opsætning af ladestandere ved deres bopæl. Det forslag kan man læse mere om her.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: