Elbilejere i lejlighed snydes for ladepunkter

Elbiler boomer, men ikke alle kan være med. Nye tal viser, at lejlighedsbeboere i flere kommuner må kæmpe om alt for få ladepunkter – se her hvilke kommuner der halter efter.

Det grønne skifte går hurtigt – men ikke overalt. En ny analyse fra Mobility Denmark viser, at der er kæmpestore forskelle på, hvor mange offentlige ladepunkter der findes i landets kommuner. Mens de bedst kørende kommuner tilbyder mere end 350 ladepunkter pr. 1.000 familier med bil i etageejendomme, må de dårligst stillede nøjes med omkring 30–35.

Kort sagt: Bor du i en lejlighed i den forkerte kommune, er du bagud fra start, hvis du vil køre grønt.

 

Elbilen bliver et privilegium

For de mange danskere, der bor i etageejendomme uden egen indkørsel, er en velfungerende offentlig ladeinfrastruktur ikke bare rar at have – den er altafgørende. Uden adgang til strøm bliver elbilen et privilegium for dem med hus og carport.

– En god ladeinfrastruktur er helt afgørende for, at udviklingen af elbilismen kan fortsætte sin kurs i Danmark. Grønne ambitioner kræver handling, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

 

Han peger på, at kommunerne spiller en nøglerolle. Deres planlægning – eller mangel på samme – afgør i praksis, hvor nemt det er for borgerne at vælge en elbil frem for en fossilbil.

Boligtypen afslører problemet

Ifølge analysen hænger forskellene tæt sammen med boligtypen. Kommuner med mange etageejendomme har naturligt et større behov for offentlige ladestandere. Alligevel har mange af dem ikke prioriteret udbygningen, og dermed rammer uligheden netop dér, hvor behovet er størst.

 

– Et grønt bilvalg er ikke en reel mulighed for familier, hvis infrastrukturen ikke er tilstrækkeligt udbygget. Kommunal planlægning bør i langt højere grad tage udgangspunkt i boligstrukturen, så elbilen bliver et realistisk valg for alle, siger Mads Rørvig.

Valgår med strøm på

Med kommunalvalget i 2025 lige om hjørnet peger Mobility Denmark på, at det er et oplagt tidspunkt at tage diskussionen om grøn mobilitet. For hvis kommunerne vil have flere elbiler på vejene, skal de starte med noget så lavpraktisk som – flere ladestandere.

 

Herunder en oversigt over tallene fra Danmarks Statistik og Geo Danmark:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.