ElbilerTophistorie

Apple lancerer selvkørende bil i 2024

Apple sigter efter at lancere en selvkørende elbil med avanceret batteriteknologi ombord allerede i 2024, hævder nyhedstjenesten Reuters.

Den normalt forholdsvis pålidelige nyhedstjeneste Reuters puster nu liv i de gamle rygter om Apples indtog på bilmarkedet. Ifølge nyhedstjenesten sigter Apple efter at sende en selvkørende bil på gaden allerede om tre års tid – i 2024 – og den vil ydermere være udstyret med en ny generation batteriteknologi med potentiale til at ændre markedet.

Det centrale i Apples strategi er angiveligt det nye batteri-design, der kan reducere prisen på batterier “radikalt” og samtidig øge køretøjets rækkevidde. Det fortæller en anonym kilde, der har set batteridesignet, til Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Apple vil bruge et unikt “monocell”-design, der fylder de enkelte celler i batteriet og frigør plads inde i batteripakken ved at fjerne lommer og moduler, der indeholder batterimaterialer, fortæller kilden. Det betyder, at batteriet bliver mere kompakt og derfor får bedre ydelse.

Apple undersøger også et batteri-kemikalie kalder LFP eller lithiumjernfosfat, der er mindre tilbøjeligt til at overophede og dermed er mere sikkert end andre typer lithium-ion-batterier.

”Det er næste niveau,” siger personen om Apples batteriteknologi. “Ligesom første gang du så iPhone.”

To andre kilde fortæller Reuters, at den selvkørende bil vil være baseret på den såkaldte LiDAR–teknologi, der grundlæggende er radar-teknologi baseret på lys frem for lyd. Visse af sensorerne kan være baseret på Apples internt udviklede LiDAR-enheder – både iPhone 12 Pro og iPod Pro 2020 er udstyret med LiDAR-teknologi – men generelt vil Apple ud og købe teknologien.

Rygterne om Apples elektriske bil har floreret siden 2014 under navnet Project Titan. Det er efterhånden et godt stykke tid siden, vi sidst hørte om projektet. Blandt andet har det heddet sig, at Apple udelukkende ville lave software til biler – og Project Titan-afdelingen har da også været ramt af fyringsrunder de senere år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Apple vil naturligvis ikke kommentere på rygterne fra Reuters-artiklen.

Back to top button