Efter et succesfuldt pilotprojekt i Nürnberg, Tyskland, skal den luksuriøse Audi Charging Hub sættes op 13 andre steder i de næste tre år. På sigt også internationalt – og Danmark er ikke udelukket. I den forbindelse inviterede Audi iNPUT med til Nürnberg for at høre om projektet.
De smarte ladestationer tilbyder bilister både lynopladning med grøn strøm og en lounge, hvor de kan arbejde – eller slappe af – mens opladningen står på.
Den første Audi Charging Hub blev åbnet i Nürnberg i december måned. Den har vi besøgt. Hub’en har seks lynladere, der hver kan levere op til 325 kWh DC-strøm fra såkaldte Storage Cubes, der består af genbrugte elbilsbatterier. Den strøm, der lagres i batterierne kommer både fra solpaneler på bygningens tag og fra elnettet. Hver kube kan lagre op til 875 kWh og der kan tilføjes lige så mange kuber, der er behov for.
Artiklen fortsætter efter annoncen










