×
Elbiler

Bestillingerne på Tesla Cybertruck vælter ind

Det kan godt være, at den er anderledes, men det skræmmer ikke køberne væk. Mere end 200.000 har allerede bestilt Tesla Cybertruck.

Det ville være synd at sige, at Tesla Cybertruck ligner en traditionel pickup-truck. Siden fredag, hvor Elon Musk præsenterede bilen, er den blevet hånet i ord og billeder på nettet. Teslas værdi er endda faldet på børsen på grund af bilen. Men det kontroversielle design har ikke skræmt interesserede købere væk. 

På Twitter har Elon Musk meddelt, at firmaet nu har rundet 200.000 forudbestillinger på bilen. Og det er ikke den billigste udgave der er mest populær; 41 procent af forudbestillingerne er på den dyreste model med tre motorer. Kun 17 procent har valgt den billigste model. 

De mange forudbestilinger udgør en værdi på omkring 10 milliarder dollars – svimlende 67,5 milliarder kroner. Det er naturligvis afhængigt af, at alle gennemfører købet. Interesserede skal lægge 100 dollars på disken – herhjemme dog 1.000 kroner. 

Til sammenligning skulle man lægge et 1.000 dollars stort depositum, hvis man ville forudbestille Tesla model 3 – hvilket mere end 300.000 valgte at gøre.

De første færdige udgaver af Tesla Cybertruck kører ud fra fabrikken i efteråret 2021.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.